Skip til hoved indholdet

Boligstøtte og boligydelse

Hvad er boligstøtte

Når du bor til leje, kan du have ret til boligstøtte. Boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, du som lejer kan modtage som et tilskud til huslejen. De forhold, som afgør hvorvidt du som privatperson kan få boligstøtte, tager udgangspunkt i følgende:

  • Huslejens og boligens størrelse
  • Antallet af personer i boligen
  • Indkomst og formue for alle, der bor i boligen
  • Om du er folkepensionist eller førtidspensionist

Boligstøtten dækker ikke det fulde beløb af din husleje, men agerer som et tilskud dertil.

Hvem kan få boligstøtte - boligstøtteregler

Det er kun muligt at søge om boligstøtte, hvis du er lejer af en helårsbolig med eget køkken. Bor I flere personer sammen, er det kun én person i husstanden, som kan få boligstøtte. Det er også muligt at få udbetalt boligstøtten direkte til boligselskabet, som trækker beløbet fra huslejen.

Bor du i en fremlejet bolig kan du også søge om boligstøtte. Du skal dog sikre, at udlejeren af boligen har meldt flytning til folkeregisteret, da personens indkomst ellers kan påvirke boligstøtten for den lejer, der sidder til fremleje.

Er du førtidspensionist eller folkepensionist og bor i en andels- eller ejerbolig har du også ret til boligstøtte. Dette udbetales som et lån og der gælder derfor særlige regler herom.

Hvordan beregnes boligstøtte?

For at fastlægge størrelsen på boligstøtten tages der højde for: Husstandens indkomst, lejemålets størrelse samt husstandens formue.

Husstandens indkomst

Ved udregning af husstandens indkomst tages der højde for: Løn, SU (uddannelsesstøtte), Indtægt ved selvstændig virksomhed samt positiv kapitalindkomst.

Lejemålets størrelse

Er lejemålet større end 65 m2, er du berettiget til at modtage en mindre boligstøtte. Grænsen stiger med 20 m2 pr. ekstra beboende i lejemålet. Ifølge boligstøttereglerne betyder det, at hvis der bor 3 andre i husstanden, er I berettiget til at modtage fuld boligstøtte, så længe lejemålet er mindre end 125 m2. Bor du alene i et lejemål på 70 m2, vil du modtage 70 % af din ellers berettiget boligstøtte. Dette princip er også gældende, hvis I bor flere i en større lejebolig.

Husstandens formue

En god opsparing er ofte godt, men kan have indvirkning på din boligstøtte. I tilfælde af at din formue overstiger et bestemt beløb, lægges der et formuetillæg oven i din årlige indkomst. Den samlede formue er i 2018 på 756.100 kr., hvilket betyder, at du og øvrige beboere i lejemålet ikke må have en samlet formue over førnævnte beløb.

Formuen tager ikke blot udgangspunkt i din opsparing/lønkonto. Værdien på bil, gæld mv. medregnes også i den samlede formue.

Hvordan søger man boligstøtte?

Du kan søge om boligstøtte digitalt på borger.dk eller ringe på tlf. 80 12 80 63, hvis ikke du har mulighed for at søge digitalt.

Når du søger, skal du bruge personlige oplysninger om dig selv og dine eventuelle roomies, oplysninger om boligen (findes i lejekontrakten, men i de fleste tilfælde henter borger.dk selv disse informationer), og så skal du bruge informationer om alle i husstandens indkomst (før skat, men efter AM- og ATP-bidrag).

Det er Udbetaling Danmark, som behandler din ansøgning, hvilket kan tage op imod 13 uger fra den dag, hvor Udbetaling Danmark modtager din ansøgning.

Eksempel på ansøgning

Det er vigtigt at melde din flytning til folkeregisteret i god tid, for ønsker du at få udbetalt boligstøtte tidligst muligt, skal du søge om boligstøtte senest 30 dage efter indflytningsdagen.

Boligstøtten er forudbetalt og bliver udbetalt den første hverdag i måneden.

Se guide til ansøgning om boligstøtte her.

Boligstøtteregler ved udflytning

Når du flytter adresse, flytter din boligstøtte ikke automatisk med. Ved fraflytning skal du på borger.dk stoppe din boligstøtte fra forhenværende adresse, og søge boligstøtte til din nye adresse. Det er vigtigt at du får stoppet din udbetaling af boligstøtte, da du ellers ender med at få for meget udbetalt, som du skal betale tilbage.

Din boligstøtte stopper fra den dag, du flytter. Det gælder også, hvis du betaler husleje i en periode efter du er flyttet (f.eks. hvis boligen er ved at blive sat i stand til nye lejere). Det er derfor heller ikke muligt at modtage boligstøtte for to lejemål, selvom du betaler husleje to steder.

Eksempel på ophør af lejekontrakt

Del indholdet på: facebook, twitter, google+ eller LinkedIn

Acceptér cookies fra www.boinord.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser